Rød og Blå stue – for 3-4 årige
Rød og Blå stue er både overgangen fra vuggestuen og modtagelsen af nye børn i institutionen. I denne alder er børnenes leg i fokus, og vi ser hvordan deres leg udvikler sig fra parallelleg (hvor de leger ved siden af hinanden) til mere avancerede rollelege, hvor børnene tager forskellige roller fra deres liv og omgivelser.
Selvstændighed og sociale færdigheder
På Rød og Blå stue arbejder vi målrettet med at styrke børnenes selvhjulpenhed og selvstændighed – det er vigtigt for os, at børnene oplever stoltheden ved selv at kunne klare ting.
Vi taler også meget om det at være en god ven. Alle børn får en bamseven fra "Fri for Mobberi", og gennem lege med bamseven snakker vi om følelser og om, hvordan man kan være gode venner.
Sprog, læring og finmotorik
Vi arbejder systematisk med den styrkede pædagogiske læreplan og laver sprogtest, når vi vurderer, at vi har brug for at se nærmere på barnets sproglige udvikling. Resultatet gennemgår vi sammen med jer forældre ved en samtale. Her tager vi også udgangspunkt i ”Alle Med”, som giver et godt overblik over barnets kompetencer og potentialer.
Børnene øver sig i at tegne, male og klippe – aktiviteter, der styrker både finmotorik og koncentration. Vi ser disse færdigheder som vigtige øvebaner i barnets udvikling.
Leg og udflugter
Hver dag leger børnene på vores inspirerende legeplads, og vi tager også på små ture ud i nærområdet, hvor børnene får nogle gode oplevelser.